OB – Randers | 28. februar

OB – Randers | 28. februar

Tip: Randers +0 @ 2.02

Kan spilles ned til: 1.87

Bookmaker: Bet365

Odds fundet: 10:48 23. februar

Endnu en OB sæson med høje forventninger og skuffende resultater

Det går den forkerte vej for OB. Godt nok slog man et FCN hold, der har gang i en rigtig skuffende sæson, men man lagde ud med et skuffende 0:1 nederlag mod Lyngby, og spillede totalt uinspirerende senest mod Horsens. Det der skulle være et spændende forår med et rigtig godt program og drømme om top 6, er blevet lidt af en fuser indtil videre.

Man står godt nok med 5 point i 4 kampe, men det er bare ikke godt nok at møde op i Horsens og skabe så lidt mod det absolutte bundhold der mødte op til kampen med 6 nederlag i streg.

I den anden ende af bokseringen har vi Randers, som så rigtig gode ud mod FCN, trods et lidt fesent resultat. Her ramte man både stolpen og overliggeren, og skabte hele 2,23 XPG. Godt kommet igen fra AaB kampen, hvor der knap nok var en chance på mål fra hvert hold.

Randers havde altså rigeligt med chancer til at vinde mod FCN, og det bliver sværere og sværere at bilde sig selv ind at Randers imponerende form skyldes tilfældigheder. De var endda ret uheldige mod FCM, hvor de indkasserede helt til sidst i kampen. Trods en lille formnedgang resultatmæssigt, har man stadig en 6-2-2 form de sidste 10 kampe.

Til kampen her får Randers endda Alhaji Kamara tilbage, som har været helt fortryllende det seneste stykke tid. Med alle de chancer Randers fik skabt mod FCN, ser det rigtigt godt ud nu hvor man får sin formstærke topscorer tilbage i truppen. De seneste måneders målhøst gør at han kun er et enkelt mål for at komme op på en delt topscorer-titel.

Med en meget begrænset hjemmebanefordel, burde Randers få større favoritværdighed her. OB er på vej mod endnu en skuffende sæson, mens Randers ligner et helt forvandlet hold i denne sæson.

  • Post published:23/02/2021