FC Nordsjælland – FC Midtjylland | 31. oktober

FC Nordsjælland – FC Midtjylland | 31. oktober

Tip: FC Midtjylland -0.5 @ 2.07

Kan spilles ned til: 1.97

Bookmaker: Nordicbet

Odds fundet: 18:35 28. oktober

De tunge uldjyder moser Nordsjællands teenagere

FC Midtjylland har nok at se til i disse uger, med både Champions League og Superligaen. I går (tirsdag) var de oppe mod mægtige Liverpool, hvor de viste rigtig god figur. Semi B-hold eller ej, var det en godkendt præstation fra ulvene mod overmagten fra Liverpool.

Det stramme program sætter selvfølgelig også et stort præg på oddset i denne kamp. Kan FCM følge med her, med endnu en Champions League kamp mod Ajax i næste midtuge?

FC Nordsjælland viser generelt svaghedstegn mod hold der kan sætte sig igennem fysisk. Og hvem er bedre til det end gode gamle FCM?

Kigger man på de seneste indbyrdes, tegner der sig også et ret tydeligt mønster. De sidste 14 kampe, har FCM vundet 11 og spillet kun 3 uafgjort. Av av av. Dette inkluderer 5 sejre de sidste 5 indbydes, samt 5 sejre de seneste 5 indbydes hvor FCM var på besøg hos det nordsjællandske kunstgræs.

Efter en start på sæsonen hvor FCM roterede meget i Superligaen efter europæiske kampe, er der skruet en anelse ned for udskiftningen i truppen. Spørgsmålet er selvfølgelig hvor meget der vil blive roteret her – og der er store chancer for at oddset går i spagat når startopstillingerne kommer. Superliga guldet kommer dog ikke af sig selv, og FCM har en fin bred trup, med rigelig af kræfter til at tage over.

FC Nordsjælland har ikke for alvor imponeret i denne sæson, og har kun netop klemt sig ind i top 6’eren for nu, med et meget let start program. Her har man mødt både Lyngby, Randers og Horsens – 3 klubber der er ved at tage patent på de nederste pladser i ligaen.

FCM burde altså kunne sætte sig igennem på fysikken her og cruise en smal sejr hjem, inden man igen skal i europæisk aktion.

  • Post published:28/10/2020