Luk Væddemål – Det skal du vide før du lukker dit væddemål

Luk Væddemål – Det skal du vide før du lukker dit væddemål

Overvejer du at lukke dit væddemål?

Tænk dig om en ekstra gang.

At lukke væddemål er svært at tjene penge på i længden. Det kræver at du kan slå bookmakerne med et meget stort margin, før at det er profitabelt i længden.

Bookmakerne tager nemlig 2 skiver af din tærte.

diagram

Første skive af tærten:

Når du sætter dit væddemål, har bookmakeren i teorien taget et gebyr på 7%. Dette er på grund af at bookmakernes generelle tilbagebetalingsprocent ligger på omkring 93% (Læs guiden til tilbagebetalingsprocent hvis du ikke er helt med her.)

Vær opmærksom på at dette kun gælder ved blindt spil. Det vil sige, hvis vi gennemsnitligt ikke kan vælge odds der indeholder værdi. Hvis vi er bedre i vores vurdering af oddset end bookmakerne, kan vi komme over de 100%, og i teorien eliminere dette gebyr.

Anden skive af tærten:

Når du lukker dit væddemål, snupper bookmakeren igen en andel. Andelen er afhængig af tilbagebetalingen på væddemålet. Det vil sige at gebyret bliver større, jo lavere tilbagebetalingen er på væddemålet.

Vil du ikke hellere beholde hele tærten for dig selv? Og få fuldt udbytte af hver eneste af dine væddemål?

Disse forhold gør at du skal være ekstrem skarp i din vurdering af det korrekt odds.

Cash out bruges blandt mange bookmakerne

Cash out funktionen er efterhånden så udbredt, at alle bookmakerne har den på menuen. Danske Spil er en af de mange bookmakere der benytter det, med deres oddset cash out funktion. Bet365 og Unibet har også kunne tilbyde funktionen igennem lang tid.

Dette er ikke overraskende. Det er en rigtig god langsigtet forretning for dem.

Ville du ikke syntes det var fedt hvis folk betalte et gebyr hos dig for samme væddemål – ikke én, men to gange?

Der er masser af spillere der mener at de kan forudsige fremtiden i løbet af kampens udvikling. Dette får dem til at mene at de kan sælge oddset på det helt nøjagtige tidspunkt, før spillet går i vasken.

Fair nok, der er dygtige spillere derude. Gebyret er dog så stort, at det i længden er tæt på umuligt at kunne blive profitabelt. Det er simpelthen for svære vilkår at arbejde under.

Derfor er den mest fornuftige beslutning bare at lade sit odds løbe til ende. Hvis du dog virkelig ikke kan holde snitterne fra “LUK VÆDDEMÅL”-knappen, kan du ofte klemme mere værdi ud af at surebette dig til gevinst. Det gør du ved at spille på det modsatte udfald af dit væddemål, hos en af de bookmakere du kan spille hos.

Det kan være udmattende at se sit hold smide sejren i de døende minutter. I længden udligner variansen sig dog. Du skal nok se din del af væddemål der går hjem i overtiden.

Det er også federe at stå tilbage med den fulde gevinst, ikke?

Læg du bare mobilen fra dig, og nyd kampen.

PS: Hvis du alligevel ikke kan lægge mobilen fra dig under kampen, kan du læse hvordan du bliver bedre til live betting i guiden her.

  • Post published:14/05/2020