Betting Limits – Undgå Odds Limitering med disse 5 tips

Betting Limits – Undgå Odds Limitering med disse 5 tips

Har du før prøvet at få nedjusteret dit indskud på et væddemål, på grund af at indskuddet var for højt? Så kan din konto hos bookmakeren allerede være blevet limiteret.

Betting limits er et princip som alle bookmakere arbejder med. Når en bookmaker limiterer en kunde, begrænser de kunden i hvor høj en indsats de kan få lov til at placere på et væddemål. Beløbet er afhængig af flere forskellige faktorer, og varierer fra bookmaker til bookmaker.

Bookmakere benytter limitering, som en del af deres risikoprofil. Som udbydere af odds, benytter de limits for at beskytte deres forretning. Med limits reducerer bookmakerne den risiko de har, i form af kunder der placerer væddemål hos dem. Hvis kunderne bruger ufine metoder, eller er for dygtige, kan de ende med en limitering.

Kunder der bruger ufine metoder, kan være personer der kun sætter væddemål som åbenlyst er fejlodds. Dette kan være en situation hvor bookmakeren i første omgang har taget fejl af, hvilket hold der spiller på hjemmebane. Det kan også være generelle systemfejl ved odds sætningen, eller en menneskelig fejl hvor der er blevet sat et ekstra nul på oddset.

Der findes også såkaldte “courtsiders”, som er til stede på stadion med bookmaker appen fremme. Disse spillere sidder klar til at placere væddemål sekunder før en tennisspiller vinder sit set, eller et mål scores i en fodboldkamp. De udnytter altså at de kan se hvad der sker i kampen, før oddset bliver korrigeret efter det. Hvis samtlige af dine væddemål hos en bookmaker er vundet 1 sekund efter at væddemålet er placeres, sender du skumle signaler til bookmakeren.

Disse beskidte spillere er selvfølgelig ikke interessante for bookmakeren at have i butikken, hvis de kun spiller på denne måde.

Det rammer dog også almindelige dygtige spillere, som tjener for mange penge ved bookmakerne. Det er en gråzone nøjagtigt i hvilke tilfælde det sker på tværs af de mange forskellige bookmakere. Det er dog en risiko der bestemt er til stede, hvis du måned efter måned hiver bukserne af bookmakerne. Specielt hvis du laser-fokuseret spiller single-væddemål på tidlige odds, i en lavt rangeret liga i en lavt rangeret sportsgren.

Hvis du gang på gang beviser, at du tydeligvis er meget stærkere end bookmakerne i en bestemt liga, spiltype eller lignende, er de ikke blege for at smide dig ud af butikken.

De 2 former for bookmaker limits

Bookmakerne arbejder med disse 2 former for limits:

1. Personlige limits

De personlige limits er en limitering af selve spilleren. Eksempler på personlige limits er beskrevet lige herover.

Med den hårdeste limitering, vil spilleren ofte kun kunne sætte op til 9 kroner. Dette gør dybest set bookmaker kontoen ubrugelig, og er en stort hint til at skride ud af butikken.

2. Markedslimits

Markedslimits er en generel limit, der gælder for alle spillere på et marked. Her har bookmakeren sat en grænse for hvor meget de ønsker at risikere på kampen. Dette gælder primært for meget små ligaer, hvor bookmakeren ikke vil tages med bukserne nede.

Limitering er en af grundene til at man må være kreativ hvis man vil leve af sportsbetting i Danmark. Tendensen er at meget dygtige spillere der vedvarende skaber overskud, før eller siden vil blive limiteret.

Der kan dog gå lang tid, hvis man spiller med limitering taget med i overvejelserne. Nogle bookmakere tager mere risiko med deres kunder end andre, hvor vores konti kan leve længere før vi bliver limiteret.

Derfor er det en rigtig god ide at være opmærksom på limitering når man arbejder med sportsbetting.

Lad os se nærmere på hvordan vi kan undgå, eller i det mindste udskyde bookmakernes limitering.

Tip #1 – Spil på store ligaer

Som nævnt tidligere, er det en farlig strategi at spille laser-fokuseret på samme lavt rangerede liga i en lavt rangeret sportsgren.

Hvis du udelukkende spiller på spansk bordtennis, eller russisk floorball, reducerer du din kontos levetid væsentligt.

Hvis du er specialiseret i en niche, kan det være en fordel at tilføje lidt spil fra store ligaer til blandingen.

Bookmakerne føler sig meget trygge i at modtage spil på de høje ligaer. Her har de nemlig rigtigt godt styr på odds sætningen. Af den grund vil du derfor også opleve, at du kan slippe afsted med at placere meget større indsatser her. Det gælder helt generelt, at bookmakerne tør at tage imod meget større indsatser, på områder de har rigtigt godt styr på.

Det kan derfor give mening at tilføje lidt spil på sportsgrene i meget kendte ligaer, hvor det er rigtigt svært at have mere viden, og dermed kunne slå bookmakerne.

Tip #2 – Spil multispil

Gode gamle multispil.

Multispil lugter langt væk af useriøse kuponer nede i kiosken med favoritsejre.

Det gør det også for bookmakerne.

Med en betvalue på under 100%, kan du hurtigt banke din teoretiske tilbagebetaling helt i smadder, hvis du hele tiden spiller multispil.

Her er et eksempel på en firling, hvor vi tager udgangspunkt i at bookmakeren har en TBP på 93%:

(( 93 * 93 * 93 * 93 ) / 100 * 100 * 100) = 74,8052 %

Du giver altså lige over 25 kroner til bookmakeren, hver gang du spiller for 100 kroner.

Hvis du spiller med en betvalue på over 100%, er det dog en helt anden sag. Læs mere om multispil i vores guide til multispil.

Dette er en af grundene til at bookmakere elsker kunder der spiller multispil.

Din konto vil altså ikke se nær så profitabel ud, hvis du spiller et par multispil kuponer engang imellem.

Tip #3 – Undgå for mange tidlige odds

Med tidlige odds kan du fange bookmakerne på den forkerte fod, så snart de har lagt odds ud til en kommende kamp. Du kommer også før alle andre oddsere der er sultne efter værdispil.

I betting er der bred enighed om, at odds markederne bliver mere effektive, jo tættere man kommer på kampstart. Derfor ligger der ofte store værdispil lige når bookmakerne udkommer med odds, da de tidlige odds ikke er super skarpe. Markedet har en stor indflydelse på at rette det dugfriske odds til, på baggrund af indskud fra oddsere der er hurtigt ude.

Det kan dog være en risikabel strategi udelukkende at spille tidlige odds. Hvis du gennemsnitligt slår lukkeoddset for meget, kommer du til at ligne en rigtig skarp spiller. Og det er der større chance for at du vil gøre her, da de tidlige odds ofte falder/stiger meget op til kampstart.

Derudover kan du sandsynligvis ikke placere lige så højt et beløb som du ønsker, hvis du spiller lige når oddset kommer ud.

Tag med i overvejelserne, om det er bedre at vente med at spille oddset. Så vil du også kunne placere et større indskud.

Tip #4 – Læg surebetting på hylden

Det kan være fristende at gå efter den “sikre” gevinst hvis du ser en mulighed for at surebette. Læs evt. vores guide til surebetting her.

Det er dog nok det smarteste at lade være, hvis du ønsker at dine bookmaker konti skal stå i topform med minimal risiko for limitering.

Med surebetting skal man lave en indsatsfordeling af det samlede indskud, på tværs af to bookmakere. Dine meget ujævne og høje indskud kan se mistænksomme ud, hvilket skaber en risiko for at bookmakeren lugter lunten.

Tænk derfor om det ikke er bedre at gå efter værdispillet, og beholde dine konti i topform.

Tip #5 – Vær særlig opmærksom med en nyoprettet konto

Når du opretter dig hos en ny bookmaker, giver det mening ikke at være alt for perfektionistisk med din betting.

Bookmakerne er på jagt efter kunder der udnytter deres bonusser, og holder generelt særligt øje med nye kunder i butikken.

Derfor er det en fin ide at få gang i lidt multispil og spil på store ligaer lige før kampstart, når du gennemspiller din bonus.

Vi skal helst ikke sættes som en “smart spiller” alt for tidligt ved bookmakeren, så hyg du dig bare med lidt doubler og tripler.

Du kan helt oplagt bruge de 5 ovenstående tips, indtil du får gennemspillet bonussen.

Du kan se en oversigt over aktuelle bookmaker bonusser her.

  • Post published:17/07/2020